
Lille hund...
Lille hund, der er nogen der har taget dit kødben
Man sidder i en rundkreds, en af børnene bliver udvalgt til hund.
Derefter skal hunden ligge på alle 4 med hovedet gemt, og en legoklods eller lignende bliver lagt på ryggen af "hunden".
En bliver peget ud til at tage klodsen, og når han/hun har gjort det, råber man i kor:
"Lille Hund, der er en, der har taget dit kødben".
Hunden kravler så hen til en og gø'r.
Hvis den, hunden kravler hen til, har kødbenet, skal pågældende være hund.
Hunden har 3 gætteforsøg.
Sådan kan legen fortsætte til fx alle har prøvet at være hund.